Breve fra de kendte
Selvom der er brevhemmelighed, så kommer breve fra de kendte ikke så sjældent frem til offentligheden. Det giver et spændende indblik i deres liv, som har indeholdt mere end bare det, de har været kendt for. Flere af disse breve bliver udstillet eller udgivet som bøger, og giver på den måde et bidrag til vores historie.
Mange kender H. C. Andersen fra hans eventyr, der stadig betager ung som gammel, også uden for landets grænser. Men hans breve er tilsvarende fascinerende, og de viser et billede af, hvem mennesket bag de mange historier egentlig var.
Der er mennesker, der bliver ved med at fascinere os, og gennem breve skabes et mere ægte billede af mennesket bag. Det gælder ikke kun H. C. Andersen. Mange andre kendtes skriverier i form af breve og dagbøger er interessant læsning.
For de sendte breve lige som alle andre. De havde følelser og historier at fortælle, og det er muligt at lære dem lidt bedre at kende – hvis du ellers kan afkode deres håndskrift. Den er til tider ulæselig for moderne øjne, for lige som brevets historie har udviklet sig, så har håndskriften det også.